Demokrati, Partier og Valg’s påvirkning på potteplanter

 

Demokratisk politik i EU:

For at vi kan tale om demokratisk politik i EU, kræver det:

–                  en reel konkurrence mellem politiske partier og ledere ift. at have kontrollen over dagsordnen på det europæiske niveau såvel som for de primære politiske ’sæder’ (fx Kommissionsformanden)

–                  valgmuligheder for vælgerne i EP valget på basis af de rivaliserende policy platforme eller de opstillede kandidater til præsidentskaberne mv.

–                  at de valgte kandidater og den valgte politiske retning på elektoralt niveau også videreføres til det lovgivende og udøvende på europæisk niveau via sammenhængende politiske partier

= hvis disse ´patterns of behaviour’ ikke er til stede i EU, da kan vi ikke betragte EU som et demokratisk regime (polity) ifølge vores gængse forståelse af demokratiske regimer.

 

Partier: Konkurrence og organisering:

EU politik = parti politik. Dette er måske ikke så tydeligt, men party organisationer, ideologi, policies, koalitioner og interesser står centralt i EU. Alle politikere på både national og europæisk niveau er partipolitikere, som er der grundet deres elektorale succes og deres partis ”policy position”. Partier står nemlig som den primære aktør i både nationale- og EP valg såvel som folkeafstemninger. Partier kan derfor ses som ’links’ mellem det nationale og europæiske niveau, såvel som internt mellem de forskellige EU institutioner. For at kunne forstå EU politik og hvordan det fungerer, må vi derfor forstå hvordan partier konkurrerer og organiseres sig i EU.

 

Second order elections

Der er 2 typer af EU relaterede valg: EP valg og folkeafstemninger vedrørende EU traktat reformer eller andre store ændringer i EU.

 

Til trods for at EP valgene er såkaldte direkte valg, da taler man om, at de ikke er ”europæiske valg”, men i stedet ”second-order national contest”

 

Definition:

Second order: vælgerne ser den EP valgene som mindre vigtige end de nationale valg (first order)

 

Centrale påstand:

Når EU valg har karakter som ‘second-order fordrer det;

–        Lavere valgdeltagelse, da man som vælger ikke ser det lige så vigtigt som nationale valg

–        Da vælgerne finder det mindre vigtigt, stemmer de i højere grad “ekstremt”. Vælgerne bruger EU valgene til at stemme på de mindre mainstream partier mv.

–        Da valgene som sagt ender med at handle om nationale og ikke europæiske problemstillinger, da vil vælgerne bruge deres stemme på at udtrykke deres tilfredshed/utilfredshed med deres nationale regering.

 

Mekanismer:

 

Føllesdal, A. & Hix, S. (2006)

Demokratisk underskud

Teksten kort:

Teksten undersøger hvorvidt vi kan tale om, at EU lider under at være i underskud af demokrati. De opstiller i teksten 5 primære antagelser omkring demokratisk underskud, som de bruger til at undersøge Majone og Moravscik, som begge mener, at der ikke er tale om demokratisk underskud.

 

Centrale variable:

Demokratisk underskud, EU, legitimitet

 

Definition:

Demokratisk underskud: (også kaldet The Standard Democratic Deficit Argument, se evt. næstsidste slide uge 9)

Der findes ikke én definition af dette, men Føllesdal og Hix opererer med en fem-delt definition. Det argumenterer nemlig for, at følgende 5 ting er tegn på demokratisk underskud:

–                  Europæisk integration har betydet en forøgelse af executive magt, og modsat et fald i national parlamentarisk kontrol

–                  Europa-Parlamentet er for svagt

–                  Ikke-europæiske valg (second order etc.)

–                  EU er for distanceret fra vælgerne

–                  Policy drift fra vælgernes ideelle policy præferencers

 

Input-, throughput- og output legitimitet:

Input → vælgernes delegation; europæiske valg (er de second- eller first order?)

Throughput →  alt det som foregår efter input og før output. Policy-making mv.

Output → policy drift

 

Centrale påstand:

Follesdal og Hix: mener, modsat Majone og Moravcsik, at der er tale om et demokratisk underskud i EU qua ovenstående forståelse af demokratisk underskud.

 

Majone: Regulativ politik-teori Moravcsik: Liberal-intergovernemntal teori
Fokuserer på output legitimitet Fokuserer på output og throughput, men anerkender at en vis legitimitet for input ligeledes er nødvendig
Taler om ’credibility crisis’ fremfor demokratisk underskud ”There is little gap between the preferences of the elected governments and final EU policy outcoms; so, the EU is not undemocratic”
Det er en god ting, at dem som udformer politik er isolereret fra den demokratisk majoritet Det er en god ting, at dem som udformer politik er isolereret fra den demokratisk majoritet
At der arbejder teknokrater i EU instanserne er kun en god ting. De sikre i højere grad end EP-majoriteten vælgernes interesser Intet behov for et ’full-blown’ elektoralt demokrati. Måden  hvorpå det nuværende EU er konstrueret garanterer, at alt politik favorisere majoriteten af den europæiske befolkning

 

 

Føllesdal og Hix kritik af Majone og Moravcsik:

Først og fremmest argumenterer de for, at ”forms of democratic rule in terms of competitive elections to choose policies and leaders, is better than enlightened technocravy and the alternatives favoured by Moravcsik and Majone”

 

De ser demokrati ud fra nedenstående faktorer:

Faktorer 1, 2 og 3 bruger Føllesdal og Hix til at tilgå Majones og Moravcsiks argumenter:

 

  1. Det primære problem er det institutionelle design, ikke policy outcomes.

–        Det nuværende design gør det umuligt at have rivaliserende kandidater til de vigtige poster, såvel som en rivaliserende dagsorden.

–        Der forekommer anti-EU partier i EU, men Føllesdal og Hix argumenter for, at disse ikke kan ses som ’rigtig’ opposition, da de ikke kun stor i opposition til den nuværende politik, men ligeledes gerne vil skille sig af med EU.

  1. Konkurrerende valg meget vigtigt for at kunne lave polices og vælge repræsentanter, som er responsive over for borgernes præferencer

–        Konkurrence skaber incitamenter for rivaliserende policy ideer

–        Uden elektoral konkurrence har Kommission eller regeringer få incitamenter til at være responsive til befolkningens præferencer og ændre policy derefter.

  1. Politisk konkurrence er essentiel for meningsdannelse

–        Elektoral konkurrence har en vigtig ”formative effect”, som gradvist promovere en ændring i politiske identiteter

–        Opfattet saliens er delvist endogent, som følge af manglende politisk konkurrence.