Køb en blå vandkande

Tekster/pensum:

–        Hix, S. & Høyland, B. (2011) The Political System of the European Union pp. 105-157

–        Follesdal, A & Hix, S. (2006) Why there is a democratic deficit in the EU, Journal of Common Market Studies, 44(3): pp. 533-562


Læs mere omkring disse emner og lignende omkring svømning, dykning og både på Rygcrawl ←


Overordnet omkring emnet:

EU er blevet anklaget for at have mangel på demokrati (demokratisk underskud). Hvilket institutionelt fundament er der for denne anklage? Undersøgelse af det elektorale link mellem vælgerne og beslutningstageren i EU. I hvilket omfang kan vi tale om demokratisk underskud – og har det rødder i en manglende ”europæisk offentlighed” eller i specifikke dele af EU’s institutionelle design?

 

Hvad tænker europæer om det nuværende niveau af integration?

Hvordan bliver medlemmer af EP valgt og repræsenterer de deres vælgere?

Er regeringer, når de agerer i Rådet, ansvarlige for deres nationale parlament?

 

 

Hix & Høyland (2011):

 

Effekten af den offentlige opinion og holdningen til (europæisk) integration:

 

Skillelinjemodellen v. Lipset og Rokkan

Teksten kort:

I PI bruges ideen om skillelinjer og selve skillelinjemodellen til at undersøge den europæiske befolkning holdning og stillingstagen til det ”europæiske projekt”. Hix og Høyland argumenterer for, at der er to primære skillelinjer i EU politik;

 

  1. National-territorial
  2. Transnational-socioøkonomisk

 

Central variable/forventninger/resultater:

Den første skillelinje forekommer, når et issue adskiller befolkningerne fra forskellige nationer; de placerer sig på hver sin side af den pågældende debat. Fx hvis det ligner, at en national gruppe får mere på bekostning af en anden befolkningsgruppe.

 

Den anden skillelinje forekommer, når bestemte issues fordrer, at en gruppe med en nationalitet har mere tilfælles med en lignende gruppe fra et andet land, sammenlignet med den pågældende nation. Denne skillelinje kan både udspille sig i klasser, men ligeledes ses den i post-materialisme, alder, uddannelse og information. Fx har danske og ungarske landmænd fælles interesser i at forsvare Common Agriculture Policy (CAP), trods potientielle modsatrettede interesser fra de to landes befolkninger.

 

 

Centrale argument:

Skillelinjerne er med til at forklare, hvorfor forskellige lande og sociale grupper har forskellige interesser i EU politik, men kan ikke forklare, hvorfor interesser kan ændre sig over tid à Se nedenstående.

 

Affektiv- og utilitaristisk støtte

Teksten kort:

David Easton (1965, 1975) har en teori om henholdsvis affektiv- og utilitaristisk støtte, som netop kan hjælpe os med at forklare, hvorfor interesser (attitudes) ændrer sig over tid.

 

Definitioner:

Affektiv støtte = en ideologisk- eller immateriel tilknytning til en politisk institution

Utilitaristisk støtte = troen på at institutionen promovere/varetager et individs økonomisk- og politiske interesser

 

Argument/forventinger:

Eastons ide var, at borgeres affektive støtte for én institution giver en vis mængde goodwill til andre institutioner, en slags basis niveau af støtte. Hvis en borger opfatter en institution som værende promoverende for borgerens materielle interesser eller politiske præferencer, da vil niveauet af basis støtte blive højere. Det betyder, at den utilitaristiske cost-benefit ’beregning’ bestemmer, hvorvidt den ideologisk funderet støtte går op eller ned. Denne proces foregår ifølge Easton både på national- og individniveau à  kan altså bruges til både at undersøge hvordan lande såvel som individer støtter EU over tid.

 

Under den utilitaristiske støtte sondrer man mellem ego- og sociotrop:

 

Post-materialisme v. Inglehart

 

Centrale påstand:

Klassebaserede materialistiske værdier er skiftet ud med post-materialistiske værdier såsom miljø, kvinders- og minoriteters rettigheder, demokratisk deltagelse og nedrustning af atomvåben.

 

Centrale argument:

Ingelhart udtaler følgende om at applicere teorien på europæisk integration:

”we would expect post-materialists to gave a significantly less parochial and more cosmopolitan outlook than materialist … First, the post-materialists are less pre-occupied with immediate concrete needs than are materialist; other things being equal they should have more psychic energy to invest in relatively remote abstractions such as the European Community. Moreover … the relative priority accorded to national security has fallen … [hence] one of the key symbols of nationalism has lost much of its potency – especially among post-materialists. ” (Ingelhart 1977: 151)

Forventninger:

–        Yngre personer vil i højere grad støtte den europæiske integration, da de besidder flere post-materialistiske værdier.

 

Politisk kontekst: Ideologi, Partier og Medierne:

Hix og Høyland argumenterer for, at der generelt er et ”information deficit”, når det kommer til EU. Generelt ses det, at de europæiske borgere ikke er velinformeret omkring EU. Når borgerne ikke ved særlig meget om EU og ikke bliver opdateret derpå, så kan andre aktører få indflydelse på borgernes interesser og attituder ift. EU: politiske partier, interessegrupper og medierne. à dette betyder, at borgernes holdninger er påvirket af den nationale kontekst!

 

Ideologi

Forventninger:

–                  individer der identificere sig med politisk-venstre partier gerne vil have, at EU laver økonomiske interventioner (såsom sociale policies, bistandshjælp, ulandsbistand mv.), og generelt policies der promovere social lighed.

–                  Individer til højre på det politiske spektrum forventes i stedet at favorisere et EU som promovere økonomisk friheder (det frie markedet, deregulative  policies mv.) og social autoriteter (politik vedr. organiseret kriminalitet, immigration, sikkerhed mv.)

 

Resultater:

–                  Der er ikke væsentlig forskel mellem de to grupper ift. hvad de mener EU skal prioritere, dog ses det, at ’røde’ personer i højere grad ser et EU som promovere social- og sundhedspolitik, solidaritet med fattigere regioner og kampen mod klimaforandringerne. Modsat vil ’blå’ personer hellere have EU til at fokuser på energipolitik, kampen mod kriminalitet, immigration, det indre marked, EU udenrigs- og forsvarspolitik.

–                  Så til trods for, at der kun er en svag forskel, peger det dog i retning af forventningerne.

 

 

Politiske partier

–                  På emner med lav saliens, såsom europæisk integration, tager vælgerne ’cues’ fra partilederen om, hvilken position de skal tage.

–                  Der tales om, at interaktion mellem vælgerne og partierne er ”two-way” à partierne responderer til vælgerne, og vælgerne responderer til partierne.

–                  Partiernes mulighed for at influerer vælgernes holdning omkring EU emner synes at være faldende. Dette kan der være flere årsager til. Hix og Høyland taler om, at det både kan være fordi partierne har svækket politisk ledelse, eller fordi borgerne har fået mere konsistente og stabile holdninger til europæisk integration, som partierne har svært ved at ’forme’.

  • Hix påpeger dog, at ”the relative position of domestic policies compared to the EU shapes how parties, interest groups, and citizens see the EU (Hix, 2007)

 

Medierne

–                  Nationale medier spiller en væsentlig rolle for vælgernes forhold til EU.

–                  Der er derudover meget stor variation i mængde af EU relateret nyheder landene i mellem.

–                  Spørgsmålet er ligeledes, hvilket forhold der er imellem vælgerne og medierne; former medierne vælgerne, eller reflekterer medierne blot deres læsere/seeres holdninger til EU?