Sådan får du en god tilstandsrapport

Skal du have lavet en tilstandsrapport? Så har du selvfølgelig en interesse i, at den bliver så god som muligt. Men hvordan dælen skal du lige bære dig ad med at få en god tilstandsrapport? Er det ikke en neutral størrelse, som du selv ikke kan gøre så meget ved?

Svaret er nej – du kan sagtens gøre noget for at få en bedre tilstandsrapport. Herunder viser vi dig nogle af de ting, du kan gøre. Og hvis du samtidig gerne vil spare penge på tilstandsrapporten, så kan du gøre det her.

Let’s go!

Ryd op, så den byggesagkyndige kan komme til

Første råd er ganske simpelt – faktisk så simpelt, så man næsten tror, at det er løgn. Men den er god nok. Ryd op, så den byggesagkyndige kan komme til. 

Hvis der er en dør, en lem eller et område, der er ufremkommeligt, så vil den byggesagkyndige ikke inspicere stedet. Det giver ophav til en anmærkning i tilstandsrapporten – og det er selvfølgelig dem, du gerne vil undgå.

Grav soklen fri rundt om huset

Når den byggesagkyndige inspicerer dit hus, så er et af områderne, der ses på, om selve huset er fri af den omkringliggende jord. Jorden har det med at “vokse op” omkring huset over tid. Men soklen skal gerne hæve huset mindst 10 cm. over den omkringliggende jord.

Gå en runde rundt om huset, og tjek efter. Hvis jorden omkring huset har indhentet muren, så er det frem med skovl og spade. Grav huset fri igen, og undgå en anmærkning.

Gør rent i tagrender og nedløbsrør

Tagrenderne skal tjene deres funktion hele vejen rundt om huset. Og her er det kritisk, at både tagrender og nedløbsrør er rene og frie, så vandet ikke flyder over.

Gå en runde rundt om huset, og fjern nedfald i tagrender og nedløbsrør. Så undgår du endnu en anmærkning i tilstandsrapporten.

Fix det, du kan fixe

Når du du kigger badeværelset, køkkenet og husets øvrige rum efter for fejl og skader, så vær ærlig over for dig selv. Hvad får højst sandsynligt en anmærkning, når den byggesagkyndige kommer? Og er der noget af det, som du kan gøre noget ved?

Med andre ord: Fix det, der kan fixes!

Tjek eltavlen efter for fejl, mangler og skader

Eltavlen er et sted, hvor du ikke må give op på forhånd. Det er faktisk ikke så svært at komme efter fejl og mangler her, som mange tror.

Tjek bl.a. efter om eltavlen er hel, uden huller eller andre synlige skader. Hvis du har forstand på sikringer, så se efter om de passer til eltavlen.Tjek efter, at alle relæ-punkterne virker som de skal. Og hvis du her er i tvivl om noget, så koster det ikke meget at få en elektriker ud og tjekke det efter inden du får besøg af den byggesagkyndige.