Sådan får du mere dagslys ind i boligen
Dagslys har en betydelig effekt på os mennesker. Det er vores dyrebare kilde til bedre humør og mere energi, især fordi det naturlige lys fra solen bl.a. påvirker dannelsen af det lykkegivende stof serotonin i vores hjerner. Serotonin spiller en vigtig rolle i forhold til vores appetit, hukommelse og søvn. Derudover skal det også lige nævnes, at dagslys også er med til at få hjemmet til at virke større og luftigere. Dagslys er altså noget, vi skal have så meget af som overhovedet muligt, og det er især korrekt, når det gælder i vores boliger. Vi har derfor samlet nogle gode råd til, hvordan du kan sikre mere dagslys i din bolig.
Prioritér lyse materialer
Lyse farver reflekterer lyset og trækker lysstrålerne længere ind i rummet, hvorimod mørke farver absorberer lyset og får rummet til at virke mindre. Det er derfor en god idé at vælge lyse farver til både vægge, lofter og gulve. Du behøver dog ikke at holde alt i rummet lyst. Du kan sagtens fremhæve en sofa eller træelementer i en kontrastfarve. Det giver en kontrast til lyset og kan endda få det til at syne større.
Hold vindueskarmen fri
Lyset kommer som bekendt ind ad vinduet, men kun hvis der er fri passage. Det er ikke tilfældet, hvis vindueskarmen er proppet med alt fra lysestager til høje planter. De stjæler dagslyset, også selvom de ikke dækker hele vinduet. Du bør derfor i stedet placere planter på gulvet eller hænge dem op og i stedet beklæde vindueskarmen med glasvaser, som reflekterer lyset i stedet for at absorbere det.
Vask vinduerne oftere
Pæne, nyvaskede vinduer kan gøre en kæmpe forskel for dit hjem, især i forhold til lysindfaldet. Du bør derfor vaske dine vinduer 3-4 gange om året, gerne lidt oftere i sommerperioden og hvis du bor tæt på trafik eller ved havet. Beskidte vinduer kan nemlig sagtens være en årsag til at din bolig i perioder fremstår mørk, på trods af at du har en lys bolig med en tom vindueskarm.
Kig på haven og terrassen
Det er også nødvendigt at kigge på dine udendørsarealer, hvis du gerne vil sikre, at så meget dagslys som muligt kommer ind i boligen. Der kan nemlig være forhindringer udenfor, der gør, at solen ikke rigtig kan finde vejen ind. Det kan f.eks. være buske eller træer eller andet, der står i vejen. Vi anbefaler her, at du investerer i hækklipning og træfældning i Kolding for at give solen fri passage ind i boligen. Derudover er det også en god idé at vælge lyse materialer foran vinduerne udenfor. Det betyder, at det er bedst med en lys træterrasse frem for en terrasse i mørkere materialer.