Wlezien

 

 

Teksten anvender begrebet public responsiveness, som kan beskrives således:

–        En “public”, der monitorerer og reagerer på regeringens handlinger og herved tilbyder et kritisk incitament til den politiske repræsentation

–        At de folkevalgte responderer på “public opinion”

–        At public opinion er betydningsfuldt → fører til repræsentation

–        Desto stærkere public responsiveness → desto stærkere basis for repræsentation

–        At borgere reagerer på policy, og policymakers reagerer på borgers præferencer

 

Dette undersøges føderalistiske systemer, der som styreform anføres at have institutionelle og sociologiske årsager

Institutionelle årsager til føderalisme

–        Indførelse af incitamenter og begrænsninger som gør det strategisk fordelagtigt for politikere at udvikle og opretholde en føderal magt distribution

Sociologiske årsager til føderalisme

–        Føderalisme som en tilgang, ikke blot til organisation af politik, men til organisation af en bred vifte af sociale institutioner med en medfølgende indbygget præference for samarbejde og magt-deling

 

Føderalisme forventes at kunne dæmpe public responsiveness igennem en udviskning af “clarity of responsibility”. Føderalisme bør ikke ødelægge potentialet for repræsentativt demokrati, men forventes at præsentere udfordringer herfor.

 

Forventningen er, at høje niveauer af føderalisme gør det sværere for borgerne at gennemskue, hvem der kan tilskrives ansvar for policy samt at gennemskue præcis hvilket arbejde, de forskellige niveauer af government varetager. Herigennem forventes det at blive mere vanskeligt for borgere at udtrykke informerede præferencer om hvad, de forskellige niveauer af government bør gøre.

 

Denne teoretiske forventning undersøges igennem anvendelse af data om borgeres præferencer og government spending i USA og Canada.

 

Analysen bygger på den termostatiske model for public opinion, som medfører:

–        En responsiv offentlighed vil reagere som en termostat, og justere sine præferencer for “mere” eller “mindre” policy, afhængig af, hvad policymakers gør

–        Når policy øges (forstået som, at borgeren bliver tilbudt mere policy/public spending), vil præferencen for mere policy falde

–        Offentlighedens efterspørgsel regulerer, hvor meget policy der vil tilbydes offentligheden

 

Desuden er relative præferencer relevante:

–        Indfanget igennem spørgsmålet “Keeping in mind that increasing services could increase taxes, do you think the federal government is spending too much, just the right amount, or should be spending more on each of the following… [welfare]?”

–        Angiver præferencer for offentligt forbrug på føderalt niveau

 

Empiriske fund

 

Tabel 1: Regeringen på et føderalt niveau sænker det offentlige forbrug, når borgernes præferencer understøtter sænkning af udgifter. Til gengæld øges det offentlige forbrug ikke, når borgernes præferencer er øget forbrug.

 

Tabel 2: Underbygger, at canadiere ikke kan differentiere mellem de respektive levels of government grundet forvirring, hvorfor føderalisme findes at have en negativ påvirkning på public representation.

 

Finder desuden, at borgerne er mere responsive overfor lokal spending end føderal spending og overordnet, at borgerne er delvist forvirrede over hvilket level af government, har hvilket ansvar. Dette udgør et problem i relation til demokratisk legitimitet.

 

Konklusion

Angiver, at have “signifikante implikationer” for repræsentation af public opinion. Peger på “forvirring” som den primære kilde til problemer i relation til public responsiveness og repræsentation i føderale systemer. Finder, at føderalisme medfører omkostninger for effektiv repræsentation.